'Selv hvis alt forsvinder' af Jens Liljestrand

Hvad handler bogen om?

Det er sommer i Sverige. Det kunne være nu til sommer eller til næste år. Der er tørke og hedebølge. Myndighederne har anbefalet fastboende og feriegæster at rykke sydpå, for de store skove i det nordsvenske står i flammer pga. tørken, og man kan ikke længere garantere for borgernes sikkerhed. Vand er en ægte sparsom ressource, men som den første af de hovedpersoner, vi møder, konstaterer, generer det ham ikke rigtig længere: Han slipper for opvasken, der er flaskevand til ungerne og øl til ham. Men glæden er kort, omsider bryder han og familien på fem også op, og så begynder verden for alvor at stå i brand… For hvordan reagerer du og menneskene omkring dig, når verden som du kender den bryder sammen og myndighederne ikke længere kan sikre lov & orden, tog til tiden og frisk kaffe? Hvilket ansvar tager du selv? Hvilket tager civilsamfundet? Og hvad med fællesskabet? Tager du to flasker vand, selvom det er de sidste, og der er folk i køen bagved dig? I 'Selv hvis alt forsvinder' møder vi alle slags reaktioner, mens vi følger ”vores familie” på deres vej hjem til Stockholm. Der er mange afstikkere undervejs, som alle undersøger, hvordan vi reagerer under pres, og på den måde kommer romanen i høj grad til at stille et spejl op foran læseren: Hvem er du, når det ”brænder på”?
 

Hvorfor bør du læse den?

Når jeg ikke under min læsning blev både virkelig ramt på min klimabekymring og oprevet over menneskets dårskab i en grad, så jeg ikke havde lyst til at læse videre, fik jeg alligevel lyst til at læse videre, for 'Selv hvis alt forsvinderhar et drive og en suspense som en god krimi. Læg dertil, at den foregår her & nu, og at det kunne være dig, hvis elbil ikke vil starte, som skal evakueres eller som bliver væk fra din familie. Under alle omstændigheder er det os alle, der bliver påvirket af klimasituationen og skal gøre op med os selv, hvad vi ville gøre. Hvad vi vil gøre. 'Selv hvis alt forsvinder' handler lige meget om klimakrise som om mennesker i krise. Hvem har ansvaret for en skovbrand? Hvor kan jeg klage? Romanen stiller en masse trælse spørgsmål om ansvar, såvel det enkelte menneskes som myndigheders og civilsamfunds samt om individet overfor fællesskabet, så ”du bør læse den” hvis du vil blive klogere på klima, på mennesker og på dig selv.
 

Hvad minder bogen om?

Det er oplagt at nævne en række andre klimaromaner som fx 'Den afskyelige' af den danske forfatter Charlotte Weitze. Den foregår i en noget fjernere fremtid end 'Selv hvis alt forsvinder,' og den er både mere vild og uigenkendelig i sin handling. Den tangerer i højere grad en fremtidsroman, men den har stadig så stærke realistiske og genkendelige træk, at det er vanskeligt ikke også at læse den som et bud på en fremtid, vi kan have i vente. I en endnu mere uhyggelig og forhåbentlig endnu fjernere fremtid er det kun far og søn, der er tilbage efter et verdensomspændende kollaps. I den nu næsten allerede nyklassiske 'Vejen' af amerikanske Cormac McCarthy følger vi de to på deres vej væk fra katastrofen. De har hinanden og ikke ret mange andet. De færreste mennesker af de få, som de møder, kan de stole på, så også her er fællesskabet fraværende om end på en ganske anden måde end i det nordsvenske. Litteratursiden har samlet et tema om klima i litteraturen. Det indeholder både deres bud på, hvorfor det giver mening at læse romaner om klimasituationen, såkaldt Cli-fi, og en lang række titler, som på forskellig vis beskriver de problemstillinger, som vi ser ind i: https://litteratursiden.dk/temaer/klima-i-litteraturen