Faglitterær Festival
Faglitterær Festival fejrer de gode historier om virkeligheden. Ikke med snævert fagnørderi men ved at hædre de bøger, der underholdende og vedkommende formidler den verden, vi lever i.
Informationsoverfloden, de vinklede nyheder og ekkokamrene er overalt. Det bliver fortsat sværere at stole på den virkelighed, man møder. Samtidig skriger vores globale tidsalder på fælles sandheder. Derfor vil Faglitterær Festival guide til den faglitteratur, der både er grundigt researchet og godt fortalt. Her er ingen tørre opslagsværker. I stedet præsenterer vi velskrevne og nærværende bøger, der forener forunderlige fakta med fremragende historier. Den virkelighedsnære litteratur bliver gjort levende med forfattersamtaler, debatter, workshops og vandreture. Og meget mere.
Hold øje med Faglitterær Festivals hjemmeside eller tilmeld dig Biblioteksklubben og få vores nyhedsbrev, der bl.a. indeholder nyheder om Faglitterær Festival.
Faglitterær Festival har tidligere været afholdt i 2019, 2020, 2021, 2022 og 2023. Faglitterær Festical 2023 blev støttet af Tømmerhandler Johannes Fogs Fond og Aage og Johanne Louis-Hansen Fond.