'Matilda' af Mary Shelley

Hvad handler bogen om?

’Matilda’ er Mary Shelleys anden roman og blev skrevet ganske kort tid efter den berømte ’Frankenstein’ fra 1818. Alligevel udkom den først så sent som i 1959 ­– over hundrede år efter Mary Shelleys død – og er først i år blevet oversat til dansk. 

Forklaringen lyder som følger: Da Mary Shelley havde skrevet manuskriptet færdigt, sendte hun det som sædvanligt til sin far, filosoffen William Godwin. Men efter at have læst det, var Godwin angiveligt så forfærdet over indholdet, at han låste det inde og nægtede at aflevere det tilbage til sin datter. Og hvis ikke han rent faktisk havde haft held med at holde bogen ude af offentligheden så længe, havde det været svært at forestille sig en bedre PR-strategi. 

I hvert fald har senere tids læsere længe spekuleret i, i hvor meget af romanen, der mon er inspireret af Mary Shelleys egen familiehistorie, siden faren var så opsat på at forhindre bogens udgivelse…

I romanen møder vi den unge Matilda, der på sit dødsleje i brevform beretter om sin uheldsvangre skæbne og mildt sagt ulykkelige liv. Rædslen begynder, da Matildas mor dør i barselssengen og efterlader Matilda til sin ulykkelige far. Knust af sorg beslutter faren sig for at efterlade Matilda hos sin søster og rejse langt væk. Matilda vokser kærlighedsløst op hos sin onde faster og bruger det meste af sin barndom på at tænke på faren. 

Da han endelig vender tilbage, er Matilda allerede blevet en ung pige. De to forguder hinanden, og deres første tid sammen er så lykkelig, at man som læser allerede mærker afgrunden åbne sig under dem. Pludselig bliver faren fjern og kold, og snart bliver de begge stegt over lidenskabens flammer.

Hvorfor skal man læse bogen?

’Matilda’ er en voldsom læseoplevelse; på én gang en klassisk skæbnefortælling med næsten mytiske overtoner og en fuldkommen moderne psykologisk roman om, hvordan traumer bliver til og æder mennesker op. 

Mary Shelley er langt forud for sin tid i sin blotlæggelse af ”det mandlige blik” og sin undersøgelse af, hvad det betyder for kvinder at vokse op i dets nærvær. Denne læser skulle lige vænne sig til bogens ”more is more”-poetik og dens storladne, patostunge og ornamenterede fortællestil, som på mange måder er så langt fra nutidens litterære ”show, don’t tell”-diktum, som man overhovedet kan komme. 

Man når først man giver sig hen, venter et ridt ind i den litterære romantiks allerdunkleste, allerheftigste afkroge. 

Hvilke andre bøger minder bogen om?

Hvis man er til storladne skæbnefortællinger, vilde landskaber, ulykkelig kærlighed og vanvittig lidenskab, vil Mary Shelleys samtidige Emily Brontë og hendes klassiker ’Stomfulde højder’ fra 1847 være et oplagt sted at fortsætte læsningen. 

Et eksempel på en nyere bog, der på en overbevisende måde behandler temaet omkring den unge piges møde med den voksen mands seksualiserende blik, kunne være Cecilie Linds ’Pigedyr’ fra 2022. Cecilie Lind har i øvrigt – og meget passende – skrevet et rigtig fint efterord til ’Matilda’. 

Sidst men ikke mindst er der selvfølgelig Marry Shelleys berømte sci-fi-roman ’Frankenstein’. Selvom den genremæssigt befinder sig et stykke fra ’Matilda’, har de to bøger i høj grad det gotiske univers og den dystre, melankolske stemning til fælles. Derudover handler begge bøger på hver deres måde om en fars mildt sagt problematiske forhold til sit eget afkom.