'Doktor Glas' af Hjalmar Söderberg
Vi anbefaler en roman med sitrende psykologisk nerve og mange moralske overvejelser
Af Henrik Simoni
Hvad handler bogen om?
Vi møder vores hovedperson, den unge Doktor Glas, fuld af tristesse på en aftengåtur en varm sommer i Stockholm omkring år 1900. Her støder han på sin patient, den ulidelige pastor Gregorius, der klager over sit hjerte, mens Glas i sit stille sind drømmer om at hjerteproblemerne kunne gøre det af med pastoren.
En dag begynder pastorens unge hustru at komme forbi Glas’ lægekonsultation, for hun har altså ikke lyst til at udføre de ”ægteskabelige pligter”. I sympati med hende begynder Glas at finde den ene løgn efter den anden, om hvorfor det er helbredsmæssigt farligt for pastoren at lægge sig med konen.
Men som det bliver sværere at finde på løgnene, spørger doktoren sig selv, om han ikke kunne hjælpe kvinden ved at gøre det af med pastoren? Glas er jo trods alt doktor, så han kan vel gøre det, så det ikke kan spores? Og med pastorens dårlige hjerte vil folk nok ikke fatte mistanke.
Doktoren må pludseligt spørge sig selv, om det er hans store mulighed for en etisk handling, der måske endda kan bryde livets tristesse?
Hvorfor skal man læse bogen?
Nogle klassikere er så uendeligt fortærskede, men engang imellem dumper der en ny ned, som man ikke havde lagt mærke til før, og sådan en er ”Doktor Glas” af Hjalmar Söderberg, der, selv med sine over hundrede år på bagen, stadig virker dugfrisk.
Bogen er skrevet i dagbogsform, og derfor er vi helt inde i Glas’ tanker og refleksioner om det mord han fristes til.
Derfor bliver det også i høj grad en filosofisk bog, der stiller spørgsmål ved, om vi med en stor handling kan hæve os over den almene moral – eller om vi med sådanne tanker blot begiver os ud, hvor vi ikke kan bunde?
Hvilke andre bøger minder bogen om?
Söderbergs roman er, som hvis man tog de etiske spørgsmål fra Fjodor Dostojevskijs ’Forbrydelse og Straf’ og satte dem i Knut Hamsus ’Sult’, så de klassikere er oplagte som videre læsning.