'Glasessayet' af Anne Carson
Et helt livs erfaringer trukket sammen i en enkelt, glasklar sætning.
Af Gustav Strange
Hvad handler bogen om?
I den canadiske forfatter Anne Carsons 'Glasessayet' følger vi et navnløst jeg, en kvinde, som et halvt år inden bogens begyndelse er blevet forladt af sin kæreste. Stadig i dyb sorg rejser hun hjem til sin aldrende mor, der bor alene og isoleret langt ude på landet. Resten af bogen følger vi jeget, mens hun vandrer formålsløst rundt i hedelandskabet omkring huset, udveksler korte samtaler med moren og besøger den demente far på et plejehjem.
Ved hjælp af skriften forsøger hun at komme overens med hjertesorgen, og gennem læsningen af Emily Brontës 'Stormfulde højder' spejler hun både sin egen smerte og morens ensomhed.
På trods af titlen minder bogen mere om et fortællende digt end om et egentligt essay, og som læser bliver man på eminent vis ført rundt mellem beskrivelser af landskabet, små dagligdagssituationer, barndomserindringer, mareridtsagtige drømme, Emily Brontë-citater og dybe refleksioner over sjælens beskaffenhed og kærlighedens væsen.
Hvorfor skal man læse bogen?
Som i livet generelt er det hos Carson lige så meget alt det, der ikke siges, som er mest mættet med betydning.
Forhåbentligt uden at skræmme nogen væk, må man nok betegne Carsons forfatterskab som eksperimenterende. I hvert fald ligner det ikke meget andet litteratur, der skrives nu. Og selvom det ikke er alt i hvert fald den her læser fanger eller forstår, er det alligevel altid en fornøjelse at komme tæt på en så egensindig, kompromisløs, humoristisk og alvorlig hjerne, som den der sidder inde i forfatteren Anne Carson.
Hvilke andre bøger minder bogen om?
’Glasessayet’ er et glimrende sted at starte, hvis man er ny i Carsons forfatterskab. Herefter kan man for eksempel gå i gang med genudgivelsen af den ret forrygende versroman ’Røds selvbiografi’ eller en af de flere andre nyoversatte bøger af Carson på dansk.
Den danske digter Ursula Andkjær Olsen deler især sin optagethed af myter med Anne Carson, og begge forfattere skriver med en særlig tone præget af lige dele kontrolleret patos, skarp humor, alvor og filosofisk klangbund. ’Mit smykkeskrin’ fra 2020 er et oplagt sted at starte læsningen.