'Egne børn' af Trude Marstein
Nyd en underspillet roman om de mange nuancer i et moderne familieliv
Af Marie Theilmann
Hvad handler bogen om?
Det er arbejdsweekend i Anjas familie; sommerhuset skal males. Men Anjas familie er en moderne og flere gange sammensat en af slagsen, så arbejdsweekendens deltagere omfatter så broget en skare som:
- Anjas nye kæreste, entreprenøren Pål
- Anjas eksmand, forfatteren Ivar
- Anjas eksmands kæreste, juristen Solveig
- Anjas og Ivars to fælles børn Lotte og Falke
- Anjas voksne datter fra et endnu tidligere forhold, Tuva
- Tuvas kæreste, den psykologistuderende Adrian
Weekenden giver Anja anledning til at se tilbage på afgørende øjeblikke i hendes samliv med Ivar, forholdene til de tre vidt forskellige børn og forsigtige tanker om et muligt liv med Pål og hans datter fra et tidligere forhold.
Imens bages der pandekager, drikkes store mængder vin, og sommerhusets falurød bliver klædeligt genopfrisket.
Hvorfor skal man læse bogen?
’Egne børn’ byder ikke på nogen store afsløringer og skænderier a la ’Hvem er bange for Virginia Woolf’ eller Thomas Vinterbergs ’Festen’, og man skal derfor nok heller ikke samle bogen op, hvis man ønsker en bog med masser af plot og fremdrift. Er man derimod i humør til at dvæle ved komplicerede relationer, familiedynamikker og sindsstemninger er bogen eminent.
’Egne børn’ udforsker nemlig lavmælt et familieliv, lige der mellem ”dysfunktionel” og ”instagramvenlig”, hvor langt de fleste af os nok befinder os.
Var Ivar en rædsom og selvoptaget ægtemand, der overlod hele the mental load til Anja, med store professionelle tab for Anja til følge? Eller bruger Anja bare Ivar som syndebuk for sin egen kuldsejlede karriere som forfatter? Er Anja en dårlig mor for den utilpassede Tuva, og overser hun følsomme Falkes behov? Der kan svares ja og nej til alle spørgsmålene, og Marstein lader Anja se det hele med nådesløs klarhed. Som læser rumsterer alt det uafklarede skønt videre i tankerne efter endt læsning.
Hvilke andre bøger minder bogen om?
Bogen kan på mange måder ses som en slags midaldrende pendant til Linea Maja Ernst sommerhusroman ’Kun til navlen’: Lige så mange intriger, omtrent lige så mange sommerhuskvadratmeter, bare lidt færre drømmerier, noget flere midtlivskriser og en del mindre sex.
Og ellers minder den om Marsteins roman ’Så meget havde jeg’ fra 2020 og om Marsteins landsmand Helga Flatlands kloge og indsigtsfulde familieskildringer ’En moderne familie’ og ’Et liv forbi’.