'Månerude' af Rasmus Ejrnæs

Hvad handler bogen om?

Rasmus Ejrnæs er biolog og professor i Ecoscience ved Aarhus Universitet. Han er forfatter, fortaler for mere vild natur – og så er han også aktivt mediterende samt blev for år tilbage ramt af et dødsfald i den nærmeste familie og en deraf følgende meningsløshed. En midtlivskrise. Ud af alt dette, fra biodiversitets- til midtlivskrise, udspringer dette lille essay Månerude, som på fineste vis kobler naturvidenskabelighed og menneskelighed, når forfatteren bruger sin naturvidenskabeligt funderede tilgang til at undersøge, hvorfor han pludseligt tabte pusten – og ikke mindst hvordan han har kunnet genfinde den. Og det han opdager, er et stort sammenfald mellem hvordan man så at sige ”genskaber livet” og hvordan man genskaber naturen, som er det, Rasmus Ejrnæs beskæftiger sig med i sit professionelle liv. Rewilding, kalder vi det også. Essayet slynger sig frem og tilbage mellem biologiske metoder, den vilde natur, den frie natur, den menneskelige natur og den naturvidenskabelige undersøgelse af det spirituelle. Som læser er det ikke helt til at skelne imellem hvis frihed, der er tale om, hvem der slipper hvem fri, men jeg tænker, at det er meningen, og at det er præcise eksempler på, hvordan vi mennesker er en del af den omgivende natur – og vice versa.
 

Hvorfor skal man læse bogen?

På en meget venlig måde ridser Rasmus Ejrnæs de forskellige positioner op indenfor den gængse måde at tænke rewilding, genforvildning, på. Nogle af disse er meget vrede, de fleste af os har nok hørt sagerne omkring udsættelse af vilde dyr og modreaktionerne etc. herpå. For Rasmus Ejrnæs handler det om at slippe både os selv og naturen fri. Om at opgive planer og kontrol til fordel for frihed og tillid. Månerude, også essayets titel, er en af mange ”små og uanselige planter [som] først opdages, når man ikke længere kigger efter dem, men blot har en pause og sidder adspredt og nyder sin medbragte madpakke.” Løsningen, ifølge Rasmus Ejrnær, er at lave mere ingenting, til ingen verdens nytte, som han slutter essayet med. Måske netop derfor.

Så du skal læse Månerude, hvis du gerne vil have rygdækning til at trække vejret lidt friere, blive inspireret til at lade stå lidt mere til eller hvis du vil vide, hvad det egentlig var, der skete, da Molslaboratoriet slap gyvelen løs…
 

Hvilke andre bøger minder bogen om?

I lige så mange retninger, som essayet i sig selv peger, lige så mange forskellige mindelser giver det mig, til andre bøger jeg har læst. Allerførst må jeg pege på Kjeld Hansen, den danske miljø og klimajournalist og-forfatter gennem mange år og hans digre værk om den danske landvindings historie, som alene i sin detaljeringsgrad og i sit omfang vælter sin læser omkuld. Læs den hvis du har god tid og vil være klogere på, hvorfor Danmark ser ud, som det gør. Det er ikke opmuntrende læsning, men den ændrede nærmest mit liv. 
 

På alle måder i en hel anden retning, meget mere overkommelig, meget mere opmuntrende, skal du læse denne fine fagbog, som egentlig er for børn – men voksne kan også være med: Kort fortalt: I 1920'erne udryddede man ulvene i Yellowstone National Park, i USA, hvorefter økosystemet kollapsede. Så genindførte man ulvene – og verden genopstod så at sige. Så det kan lade sig gøre. 

Endelig, og som et helt tredje eksempel, læste jeg for nyligt den danske forfatter Peder Frederik Jensens roman "Rans vilje" om stormfloden i 1872. Indirekte er den også en fortælling om den landvinding, som fulgte i kølvandet på stormfloden, men som også, det ved man, når man har læst Kjeld Hansens ovenfornævnte bog, lå i tiden. ”Man forestiller sig en dæmning, der vil beskytte fjorden […]. Dyrelivet vil forandre sig, det ved Sømanden. Fugl og fisk og fornemmelsen af en horisont. Det udsyn der hører til livet.” Men det handlede om at se fremad, være rationelle. Om arbejde til alle, tryghed og sikkerhed. ”Hvad har fjorden gjort? spørger Sømanden. Ingen siger noget.” 

Du kan i øvrigt læse hele Ejrnæs' essay direkte hos forlaget: https://gutkind.dk/e/manerude/ eller naturligvis låne den på biblioteket.