'Kærlighed i hadets tid' af Florian Illies
Til alle der tror, at historieskrivning er kedeligt, så er der kun én ting at sige: læs Florian Illies!
Af Henrik Simoni
Hvad handler bogen om?
Ved at krydsklippe mellem et hav af store kulturpersonligheder tegner Illies i ’Kærlighed i Hadets tid’ en tid og en tidsånd frem, så den fremstår lyslevende. Vi kommer med rundt i de europæiske storbyer i årene 1929-39, mens vi følger folk som Simone de Beauvoir, Jean-Paul Sartre, Henry Miller, Anaïs Nin, Bertolt Brecht, Marlene Dietrich og F. Scott Fitzgerald.
Bogen undersøger kærligheden i en brydningstid, og ved at fokusere på kunstnere, forfattere og skuespillere, får vi indblik i en gruppe mennesker, som forsøgte at leve kærligheden på ny måde. Men en ny form for kærlighed er også er usikker og uden fast grund, og derfor havde den endnu ingen våben at slås med, da nationalsocialismens magt spredte sig. Derfor ender vi også med at følge bogens hovedpersoner på flugt gennem Europa eller med kurs over Atlanten.
Hvorfor skal man læse denne bog?
Illies har en helt særlig skrivestil - her er ingen forkromet historie om konger og krige. Her er til gengæld et stort persongalleri med en masse mennesker, som der krydsklippes imellem. I korte kapitler zoomes der ind på en person, et forhold eller en hændelse. Det er korte nedslag i historien – øjebliksbilleder – men det gør, at vi føler, at vi er med, der hvor det sker. Historien bliver åben og levende! Læs bare første kapitel om Sartre, der forgæves venter på sin date, en vis Simone de Beauvoir.
Hvad minder bogen om?
Den særlige måde at skrive historie på, hvor vi i gennem korte kapitler krydsklipper mellem et større persongalleri, er også utroligt vellykket i Sara Alforts ’Damer der var for meget’ og hos Wolfram Eilenberger. Og Illies’ forrige bog ’1913’ er i den grad også værd at læse.