'Baumgartner' af Paul Auster
I uge 30 anbefaler vi et kammerspil, der ikke er bange for at dvæle ved det almindelige og ordinære
Af Ole Dissing
Hvad handler bogen om?
Vi følger den aldrende litteraturprofessor Sidney Baumgartner, hvis liv nærmest er gået helt i stå, efter han mistede sin elskede hustru Anna for ti år siden. Tilfældige hændelser og en kasse med Annas u-udgivede digte genstarter Baumgartners liv og sætter gang i minder og refleksioner om meningen med tilværelsen.
Hvorfor skal man læse bogen?
Bogen kredser om Baumgartners rutiner, tanker, refleksioner og minder. Der er en nærmest meditativ ro over fortællingen. Det er som et kammerspil, der dels foregår i Baumgartners hus og dybt inde i hans sind. Jeg tror der er en god portion selvbiografisk gemt i historiens hovedperson. Baumgartner og Auster er nogenlunde jævnaldrende og de er begge forfattere og gift med en forfatter. Som karakter er Baumgartner helt central for fortællingen. Yderst troværdigt beskrevet som den aldrende litterat med alle sine små lunefulde tilbøjeligheder. Selvom de store temaer i bogen er sorg og tab, så er man så tilpas meget på afstand af hustruens død til, at jeg vil driste mig til at kalde romanen for både varm og håbefuld. Men læs den og døm selv.
Hvilke andre bøger minder bogen om?
'Baumgartner' er Paul Austers seneste og sidste bogudgivelse. Det er en straight story, der fik mig til at tænke på en af Austers andre bøger, nemlig 'Brooklyn dårskab' fra 2005. I det hele taget vil jeg glæde mig til at genlæse Austers bøger tilbage fra slut 80´erne og start 90´erne. Udgivelser som New-York-trilogien tændte en litterær begejstring hos mig. Austers leg med genrene og alt det postmoderne og metafiktionen. Hvor var det fedt, men holder det stadig?
