Bogbrevkassen #16 - Éneren og mønsterbryderen

I denne uge har lytteren Martin skrevet til os i Bogbrevkassen for at få inspiration til romaner, der handler om éneren og mønsterbryderen.

Af Lyngby-Taarbæk Bibliotekerne

Tags

Podcast

Lise, Silja og Patrick har derfor gravet i bogsamlingen og fundet en rund håndfuld romankarakterer, der er fulde af gåpåmod og visioner.

I bogsnakken kommer vi forbi et af de helt store værker fra den danske litteraturkanon, henover den danske verdensstjerne der blev glemt og videre ud i den store verden, hvor vi møder unge mennesker der bryder med ophav og samfundsnormer. Vi snakker om romankarakterer der viser, hvad det vil sige at være en mønsterbryder. Og om medrivende historier, der har sat sig i kødet på os - bittersøde bøger, der skærer i hjertet, samtidig med at de giver mod og livslyst i en tid hvor verden synes et vakuum og handlerummet begrænset.

Medvirkende: Lise Roest-Madsen, Silja Attrup og Patrick Søgaard. Redigering: Ole Dissing. Musik: Nikolaj Lind Christensen

Og husk, at bogbrevkassens bagmænd meget gerne modtager breve fra folk, der mangler gode boganbefalinger. Skriv til Lise, Lea, Aske og Silja på info@ltk.dk.

Lyt med på SoundCloud ved at klikke på linket herunder eller lyt der, hvor du plejer at høre podcasts.