Bogbrevkassen #53 - Julelæsning for voksne

I dette afsnit anbefaler vi bøger, der kan læses i julens travle eller rolige stunder.

Af Lyngby-Taarbæk Bibliotekerne

Tags

Podcast

I sidste afsnit af Bogbrevkassen anbefalede tre vise børnebibliotekarer julebøger til hele familien – men vi synes ikke de voksne skulle snydes for anbefalinger af læsegodter til juletiden. Denne gang handler det ikke som sådan om julebøger for voksne, men simpelthen om bøger, der er gode at læse i julen.

Line, Minna og Emilie har sat sig til rette foran mikrofonen med brændte mandler, nissehuer og masser af gode bøger til jer lyttere. Der er både bøger til jer helhjertede julehunde og bøger til jer, der godt kan få nok af kanel, glimmer og bjældeklang. Så fyld øregangene med knas, gode tips til at gøre julen til din egen og anbefalinger af bøger fulde af gys, idyl, familiedrama og livsklogskab. 

Medvirkende: Line Stentoft-Larsen, Minna Haddar & Emilie Bessing. 
Redigering: Emilie Bessing. Musik: Nikolaj Lind Christensen.

Og husk, at Bogbrevkassens bagmænd meget gerne modtager breve fra folk, der mangler gode boganbefalinger. Skriv til Emilie, Henrik og Ole på info@ltk.dk.

Lyt med på SoundCloud ved at klikke på linket her på siden eller lyt der, hvor du plejer at høre podcasts.