Bogbrevkassen #67 - Sorg og håb
Bogbrevkassen er denne gang fuld af både lys og mørke, sorg og håb.
Af Lyngby-Taarbæk Bibliotekerne


Bogbrevkassen har denne gang fået et vaskeægte postkort fra en læsegruppe. Læsegruppen har mødtes gennem flere år og læst bøger under overskriften sorg og håb - og nu mangler de ny inspiration til titler, der undersøger lyset og mørket, det tungeste og det smukkeste, sorgen og håbet. Og så vil læsegruppen helst læse nye bøger og de må gerne tage udgangspunkt i andre dele af verden end Europa og USA.
Bogbrevkassens Line, Lise og Emilie har derfor lagt hjernerne i blød og har fundet en række bøger fra nær og fjern, der på hver sin tyste, vilde, sårbare eller eftertænksomme måde omhandler nogle af livets helt store følelser og erfaringer.
Medvirkende: Lise Roest Madsen, Line Stentoft Larsen & Emilie Bessing.
Redigering: Ole Dissing. Musik: Nikolaj Lind Christensen.
Og husk, at Bogbrevkassens bagmænd meget gerne modtager breve fra folk, der mangler gode boganbefalinger. Skriv til Emilie, Henrik og Ole på info@ltk.dk.
Lyt med på SoundCloud ved at klikke på linket her på siden eller lyt der, hvor du plejer at høre podcasts.