Børnebiffen

Hundredevis af kortfilm til de yngste og deres forældre

Udvalgte kvalitetsfilm til de 3-7 årige

Se alle filmene med Cirkeline, Hunden Ib, Pipungerne og mange andre kvalitetsfilm udvalgt til folkebibliotekerne af Det Danske Filminstitut

Læs mere om Børnebiffen

Icon Description

Børnebiffen.dk rummer næsten 400 titler, og ligesom på Filmstriben skal man gå ind på sitet via sit bibliotekslogin. Der er ingen begrænsninger på, hvor mange film man kan se på Børnebiffen.dk.

Portalen Børnebiffen.dk er fyldt med flotte og stemningsfulde billeder fra de mange spændende film, og er enkel og inspirerende for børnene at klikke rundt på – alene eller sammen med en voksen.

Kvaliteten er i højsædet

Alle filmene er valgt ud fra et princip om, at de skal være i øjenhøjde med børnene og passe til deres alder. Filmene må også gerne give det velkendte et twist og vække til eftertanke. Også hos resten af familien.

Filmene er af høj kunstnerisk kvalitet og kommer fra Danmark og mange andre lande, som fx Tyskland, Sverige, Slovakiet, Frankrig, Spanien, Australien og Sydkorea.

Filmene er nøje udvalgt over en årrække af Det Danske Filminstitut og rummer en række forskellige stilarter, udtryk og fortællinger. Ligesom der er lagt vægt på, at den kulturelle mangfoldighed er i centrum.

Børnebiffen.dk er udviklet i samarbejde mellem Filminstituttet og DBC Digital og vil løbende få tilføjet nye kortfilm.

Du skal være bosiddende i Lyngby-Taarbæk Kommune og være indmeldt på kommunens bibliotek for at få adgang hjemmefra. Alle kan benytte adgangen på Lyngby-Taarbæk Bibliotekernes computere.

Introduktion til Børnebiffen