Litteratur i det fri

Litteraturliste - Litteratur i det fri september 2022

Litteratur i det fri er en serie af gåture, hvor vi kombinerer frisk luft, gåtur og gode bøger. En litteraturformidler fra Stadsbiblioteket viser dig en af de mange naturskønne ruter i Lyngby-Taarbæk og læser undervejs op af udvalgte bøger.

Af Thomas Hansen

Den 7. september 2022 gik vi en smuk aftentur i Mølleådalen mellem Fuglevad og Brede. Første stop var ved et hult træ tæt på Fuglevad Vandmølle, hvor der sad en ugle! Helt fin og stille sad den og sov. Det var en stor oplevelse for os alle.

Derefter gik turen videre ad stien ved Brede Allé og over broen ved Skolestien for at gå tilbage langs banen til Fuglevad Station. Undervejs blev der læst op fra følgende værker – alle med september eller efteråret som udgangspunkt:

'September' af Lars H.U.G. fra albummet ”Blidt over dig”, 1992
'Æbler' fra essaysamlingen ”Om efteråret” af Karl Ove Knausgård, 2015
'hvad skal vi med al den skønhed? – efterårsdigt” af Rasmus Nikolajsen, 2018 
'Febermåned' og 'September' fra digtsamlingen 'Den som har set september' af Halfdan Rasmussen, 1949. Digtsamling præget af efterkrigstidens kriseoplevelse og forsøg på ny tilværelsestolkning. De to digte er trykt i samlingen 'Halfdans digte', som vi har på Stadsbiblioteket.