Fordybningen

Ny udstilling i Fordybningen om Refleksioner

Kom forbi Fordybningen og få stof til eftertanke

Af Lyngby-Taarbæk Bibliotekerne

Kan man leve livet uden at tænke over det? Møder vi ikke konstant ting, der kræver refleksion? Og er det ikke helt naturligt at reflektere over hvordan livet og verden også kunne have set ud?

Fordybningen  stiller skarpt på refleksionerne – hverdagens refleksioner, de kosmiske refleksioner og dem, der lader os se verden på ny.

Dyk ned i vores udvalgte bøger og reflekter over dit liv!

Fordybningen er din litterære oase på Stadsbiblioteket i Lyngby. Området hedder Fordybningen, fordi vi håber, at du her finder den gode bog, der kan give fordybelse og refleksion i en travl hverdag eller få dig til at forsvinde i en god historie. Vi vælger forskellige temaer, og ud fra disse sammensætter vi en helt unik udstilling med bøger, som vi synes at mange læsere skal have glæde af.

NB! Man kan ikke reservere bøgerne på forhånd, så der er god grund til at komme forbi biblioteket og blive inspireret.