Bogbrevkassen Sommerspecial #34 - På kulturrejse

I dejlige korte mini-afsnit giver Bogbrevkassen hver uge i juli vores lyttere gode bøger med på ferien, så bogen matcher rejsen

Af Lyngby-Taarbæk Bibliotekerne

Tags

Podcast

I denne uge af Bogbrevkassens sommerspecial er Patrick og Ole taget ind til hovedstaden for at være tæt på kulturen. De skal nemlig anbefale bøger til Jens, der skal på en rigtig kulturrejse - nærmere bestemt skal han til Bayreuth for at høre Wagners operaer. Vi skal derfor på en rejse rundt i Europas historie og endda også ud på en tidsrejse. Det bliver alt fra let og legende til komplekst og uforståeligt. Men mest af alt bliver det fremragende!

Medvirkende: Patrick Ranfelt & Ole Dissing.
Redigering: Ole Dissing. Musik: Nikolaj Lind Christensen.

Og husk, at bogbrevkassens bagmænd meget gerne modtager breve fra folk, der mangler gode boganbefalinger. Skriv til Lise, Minna og Ole på info@ltk.dk.

Lyt med på SoundCloud ved at klikke på linket herunder eller lyt der, hvor du plejer at høre podcasts.