Takster
Her kan du se gældende regler og satser for lånetider, gebyrer og erstatninger.
Du skal betale gebyr efter gældende takst, hvis du afleverer for sent. Gebyrerne er fastsat af Kommunalbestyrelsen i Lyngby-Taarbæk Kommune.
Du kan på hjemmesiden under Gebyrer & Erstatninger se, om du skylder et eller flere gebyrer. Eventuelle rykkergebyr fremgår ikke på hjemmesiden, men dem vil du kunne få oplyst ved henvendelse til Opkrævningen.
Du er selv ansvarlig for løbende at kontrollere, hvad du har lånt og få det afleveret til tiden. Du kan se dine lån under Lån, hvor du også har mulighed for at forny. Du kan også kontrollere din lånerstatus på udlånsautomaterne på biblioteket eller via app'en Biblioteket.
Gebyrer tilskrives per afleveringsdato.
Gebyrtakster:
Børn og unge under 18 år
1 - 7 dage: kr. 10,-
8 - 30 dage kr. 55,-
Efter 30 dage kr. 120,-
Voksne fra 18 år
1 - 7 dage: kr. 20,-
8 - 30 dage kr. 120,-
Efter 30 dage kr. 230,-
Sådan betaler du
Her kan du finde svar på ofte stillede spørgsmål om betaling af gebyrer og erstatninger.
Mit Betalingsoverblik
Mit Betalingsoverblik er en selvbetjeningsløsning der samler alle mellemværender og gæld til Lyngby-Taarbæk Kommune i ét samlet overblik.
På din lånerprofil på bibliotekets hjemmeside, under punktet 'Mellemværende', kan du se alle mellemværender.
Betalingsmuligheder
Mit Betalingsoverblik tilbyder følgende betalingsmuligheder:
- Dankort
- VISA/Dankort
- MobilePay
Mellemværender kan også betales via netbank eller i banken.
Kan jeg betale mine mellemværender på biblioteket?
Bibliotekets personale kan ikke tage imod betaling, men du kan benytte bibliotekets publikums-pc'er og betale med betalingskort via din lånerprofil på www.lyngbybib.dk.
Hvordan kan jeg betale en regning på Mit Betalingsoverblik, hvis jeg eller mit barn ikke har MitID?
Hvis du eller dit barn ikke har MitID, fremsendes automatisk et girokort med posten, som kan betales i (net)banken. Spørg i betjeningspunktet eller ring til os på 45 97 37 00.
Betalingsfrister
Hvis du får et gebyr for at aflevere for sent eller skal erstatte et materiale, vil du automatisk få tilsendt en faktura fra Lyngby-Taarbæk Kommunes opkrævningsafdeling i din e-Boks med en betalingsfrist på 30 dage.
Hvis du skylder kr. 100,- eller mere i gebyrer eller erstatninger ved betalingsfristens udløb, vil du også modtage en rykker fra Lyngby-Taarbæk Kommunes opkrævningsafdeling. En rykker fra Opkrævningen koster op til 250 kr. i administrationsgebyr for gebyrer og 100 kr. for erstatninger.
Hvorfor står der på min lånerprofil, at jeg mangler at betale?
Efter at have gennemført en betaling på Mit Betalingsoverblik, kan der gå op til 72 timer før oplysningerne er opdateret her på lyngbybib.dk og i Biblioteket-appen.
På Mit Betalingsoverblik kan man med det samme se når et mellemværende er blevet betalt.
Jeg har spørgsmål til mine mellemværender
Selvom kommunen har overtaget opkrævningen af bibliotekets mellemværender, kan du stadig spørge os på biblioteket, hvis du har spørgsmål til dine gebyrer eller erstatninger.
Læs mere om Mit Betalingsoverblik på Lyngby-Taarbæk Kommunes hjemmeside.