Fordybningen

Familie på livstid

Fordybningen borer lige ned i familiens åbne sår

Af Lise Roest-Madsen

Tags

Fordybningen Fordybningen: Baseret på virkelige hændelser

Skeletterne ud af skabet, fløjlshandskerne af, traumerne frem fra gemmerne...

I Fordybningen har vi håndplukket fire uafrystelige familiefortællinger, hvor der ikke bliver lagt fingre imellem.

NB! Man kan ikke reservere bøgerne på udstillingen på forhånd og heller ikke forny dem. Til gengæld er der ingen reserveringskø, så kom forbi biblioteket, bliv inspireret og lån en god bog med hjem.

 

Med hjertet i hånden

Med frygtindgydende ærlighed skriver Liv Helm et menneske frem, der kæmper med at finde den rigtige måde at elske på. Hvordan elsker man den far, der har forgrebet sig på én, hvordan elsker man bedsteforældrene, der har begået selvmord, og hvordan tager man imod sin partners kærlighed, når man ikke føler, at man er den værdig? 

 

Børnene på Hidden Valley Road

Kom med ind bag den pæne facade hos storfamilien på Hidden Valley Road i denne fængslende journalistiske fortælling.  

En hjerteskærende familiehistorie om at vokse op med konsekvenserne af svær psykisk sygdom og samtidig en velresearchet lægevidenskabelig detektivhistorie fuld af absurde fejlslutninger og store gennembrud.

Oplyst

Hvordan er det at vokse op i Idaho med en eksplosiv far der mistror systemet, holder sine børn skjult for myndighederne og konstant forbereder sin familie på den dag, verden skal gå under?

’Oplyst’ er fortællingen om Taras kamp for uddannelse, sorgen og frigørelsen i at bryde snærende bånd og om den lange vej mod et andet liv – sit eget liv. 

Hvem slog min far ihjel? 

Fløjlshandskerne tages af, når Edouard Louis gør litteraturen til et brandfarligt politisk manifest. 

Gennem en søns øjne får vi historien om en nedbrudt far. En mand nedbrudt af arbejde og et samfund, der ikke har værdiget ham et blik.