Fordybningen

Ny udstilling i Fordybningen: Baseret på virkelige hændelser

Store læseoplevelser med afsæt i virkeligheden

Af Lyngby-Taarbæk Bibliotekerne

Kan litteraturen sige noget sandt om livet? Kan den være et autentisk rum for vores kampe, vores skuffelser, vores håb?

Udstillingen ’Baseret på virkelige hændelser’ tager afsæt i det levede liv. Ved at bruge elementer fra virkeligheden giver bøgerne læseoplevelser med stor gennemslagskraft - uanset om det handler om mord, familieintriger, kunst eller kærlighed.

Fordybningen er din litterære oase på Stadsbiblioteket i Lyngby. Området hedder Fordybningen, fordi vi håber, at du her finder den gode bog, der kan give fordybelse og refleksion i en travl hverdag eller få dig til at forsvinde i en god historie. Vi vælger forskellige temaer, og ud fra disse sammensætter vi en helt unik udstilling med bøger, som vi synes at mange læsere skal have glæde af. 

NB! Man kan ikke reservere bøgerne på forhånd og heller ikke forny dem. Til gengæld er der ingen reserveringskø, så kom forbi biblioteket, bliv inspireret og lån en god bog med hjem.