Sivia Tarabini: Danske jøder i koncentrationslejr

Foto: Sylvain Malmouche
80-året for Danmarks befrielse
Date
Tid
19:00 - 20:30
Pris
Standard: 65 DKK
Biblioteksklub: 50 DKK
Sted
Fennebergsalen
Bibliotek
Stadsbiblioteket
Adresse

Lyngby Hovedgade 28
2800 Kgs. Lyngby
Danmark

472 danske jøder blev under 2. Verdenskrig arresteret og fragtet til koncentrationslejren Theresienstadt. På baggrund af et enormt researcharbejde, ofte med helt nye kilder, udgav Silvia Goldbaum Tarabini i 2023 bogen Danske jøders liv og død i Theresienstadt, der nu står som den definitive skildring af disse danskeres skæbner.

Det er fangernes egne erfaringer og erindringer, der bærer fortællingen. Tarabini lader de danske jøder selv komme til orde gennem både interviews, beretninger, dagbøger og breve, sådan at deres historie fortælles, som den blev levet og oplevet. Hør hende fortælle om de 472 danske liv, der blev fanget i nazisternes Holocaust, og det årelange arbejde med at opsøge de overlevende og efterkommere, der kunne videregive deres historie.