Store træers grønne mørke

Jens Albinus læser Naja Marie Aidt med soundtrack af Ask Kjærgaard
Date
Tid
19:30 - 21:00
Pris
Standard: 65 DKK
Sted
Fennebergsalen
Bibliotek
Stadsbiblioteket
Adresse

Lyngby Hovedgade 28
2800 Kgs. Lyngby
Danmark

Oplev en helt særlig koncertaften med et soundtrack til Naja Marie Aidts novelle med musik af Ask Kjærgaard og fortalt af Jens Albinus.

Komponist og guitarist Ask Kjærgaard har, med filmisk og stemningsskabende musik, fortolket Naja Marie Aidts novelle fra den roste novellesamling “Bavian”.

Længselsfulde ambiente klangflader og tunge støjende guitarer, der som træstammer står urokkelige i den våde muld, akkompagnerer - sammen med poetiske strygere, som solstrejf gennem trækronernes blade - fortællingen om en svært depressiv mand, der gennem kontakten til naturen og kærligheden til en kvinde, langsomt vender tilbage til livet.

Skuespiller Jens Albinus fortæller historien og Kjærgaards smukke lydlandskaber forstærker fortællingen.

Medvirkende:

Ask Kjærgaard: guitar og synths

Rasmus Kjær Larsen: keyboards

Jens Albinus: fortæller